HR Navigator

Byggeleder til Sjælland.

Byggeleder til Sjælland. / HR Navigator

HR Navigator
FirmanavnHR Navigator
RegionRegion Sjælland
KategoriByggeri
ArbejdstidFuld tid
Oprettet dato07.01.2019

Byggeleder med overblik. Arkitekttegnede villaer og sommerhuse.

Du bliver en del af et meget dedikeret team med en kvalitetsbevidst og nærmest familiær kultur. Du får det overordnede ansvar for byggeprojekterne fra kundens accept af tilbuddet til afleveringen af projektet.

Du kører ud fra din bopæl og bruger størstedelen af din tid på byggepladsen og har i gennemsnit gang i 10 byggesager. Byggerierne er hovedsagelig på Nordsjælland, men der kan også komme projekter i andre områder på Sjælland og Fyn. En gang om ugen er du på hovedkontoret.  

Som byggeleder har du ansvaret for høj kundetilfredshed og en god indtjening på byggerierne. Det indebærer at du:

  • udarbejder tidsplaner og reviderer efter behov
  • afholder byggemøder og løbende er i dialog med kunder, håndværkere og underentreprenører om projektets forløb
  • tager ansvar for projekternes økonomi
  • sikrer optimal effektivitet og udnyttelse af ressourcer for at minimere spild af tid, materialer og arbejdskraft
  • er ansvarlig for aflevering af projekterne til rette tid og kvalitet
Dine kvalifikationer og personlige egenskaber  

Du tager ansvar, har en positiv attitude og skaber en god energi. Du har erfaring fra en lignende stilling og er formodentlig håndværksmæssig uddannet som murer eller tømrer. En murer- eller tømrermester der har lyst til jobbet, kan også være interessant.  Du har erhvervet forståelse for byggeriets processer og har erfaring med styring af egne folk og underleverandører. Du har desuden indsigt i bygningsreglementet og tilbudsloven.  

Sprog/IT  

Du kommer til at navigere mellem mange forskellige aktører med forskellige dagsordner, herunder også kræsne og krævende kunder, der betaler for byggeri af huse i luksussegmentet. Derfor er det vigtig at du er god til at kommunikere i dansk tale og på skrift. Du kan også begå dig på engelsk og har forstand på brug at PC og Officepakken.  

Du tilbydes  

En attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og særdeles ordnede forhold. Desuden en attraktiv løn, pension, sundhedsforsikring, firmabil på gule plader, PC, mobil, m.m  

Vil du søge eller høre mere om jobbet

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til konsulent Poul Lauridsen på mobil 2841 2345.

Søg jobbet ved at klikke: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationForm/SinglePageApplicationForm.aspx?cid=1750&departmentId=19036&ProjectId=143639&MediaId=5

Ansøgninger behandles løbende og jobbet bliver fjernet fra vores hjemmeside www.hrnavigator.dk når den rette kandidat er fundet. Din ansøgning eller forespørgsel behandles med fuld diskretion.

Om virksomheden

Byggefirmaet der er særdeles velorganiseret og velkonsolideret, bygger kundernes drømmehuse over hele landet, både helårshuse og sommerhuse. Husene er arkitekttegnede og bygges med godt håndværk på stedet, uden brug af præfabrikerede elementer.

Ansvaret for byggerierne varetages af egne erfarne byggeledere, som samarbejder med faste og nøje udvalgte håndværkere. Kunderne får et personligt hus bygget på stedet, og oplever fleksibilitet og kvalitet helt i top.

Virksomhedsinformation

HR Navigator

8800 Viborg

Toldboden 3, 1. sal D

Telefon: 28412345

E-mail: pl@hrnavigator.dk

Web: www.hrnavigator.dk