HCP Maskincenter

HCP Maskincenter i Randers søger sælger

HCP Maskincenter i Randers søger sælger / HCP Maskincenter

HCP Maskincenter
FirmanavnHCP Maskincenter
RegionJylland
KategoriSælger
ArbejdstidFuld tid
Oprettet dato11.07.2018

HCP Maskincenter udvikler sig. Vi arbejder med Deutz-Fahr, Kuhn og andre MI-produkter, Zetor, MultiOne og nu også PRONAR.
Vi vil være endnu mere aktive i felten med alt det nye og søger en sælger – eller en, der kunne tænke sig at blive det!
 

Du behøver ikke allerede have mange års erfaring som landbrugssælger. Hvis du er ny i faget og har den rigtige indstilling, hører vi også gerne fra dig, for vores meget erfarne sælgerteam vil gerne lære fra sig.
Engagement, vilje og attitude vægter lige så meget som erfaring.  

Som sælger hos HCP Maskincenter bliver du en del af et stærkt team med en dedikeret serviceafdeling i ryggen. Du får udgangspunkt i Randers, og arbejdet foregår primært ude hos visionære landmænd, maskinstationer og andre med behov for effektive kvalitetsmaskiner til den grønne branche.  

Du skal både have modet til opsøgende salg, flair for kundepleje og være løsningsorienteret, for hos os er kunden i centrum for salg, service og eftermarkedsaktiviteter – og det er ikke bare noget, vi siger.

Hvis du har et vist kendskab til landbruget og branchens maskiner, er det naturligvis en fordel. Hvis ikke skal du hurtigt kunne sætte dig ind i teknikken og maskinernes anvendelse, så du kan forklare vores produkters mange fordele for kunderne.
Du skal også have talforståelse, for finansieringsløsninger er en del af vores service.    

Vi har ambitioner om udvikling – det skal du også have

HCP Maskincenter er fast besluttet på, at vi vil udvikle os, så vi hele tiden kan matche kundernes behov for traktorer og hele paletten af moderne og produktive landbrugsmaskiner med bedst mulig levetidsøkonomi.
Det er en spændende udfordring med plads til udvikling for dig og hele vores team.   


Henvendelse
Din ansøgning samt CV sendes til agc@hcpetersen.dk senest 1. september. Vi holder samtaler løbende.
Du er velkommen til at kontakte vores daglige leder Aksel Gaardsted Christiansen på tlf.: 4084 7100 for at høre mere om jobbet.
Vi behandler alle henvendelser fortroligt.  

Se hele jobbeskrivelsen på hcpmaskincenter.dk Mød os på facebook.com/hcpmaskincenter  

Skriv venligst i ansøgningen, at jobopslaget er set på branchejob.dk

Virksomhedsinformation

HCP Maskincenter

8940 Randers

Bronzevej 3

Telefon: 86426200

E-mail: agc@hcpetersen.dk

Web: www.hcpmaskincenter.dk