Maskinhandler Indkøbsringen A/S

MI søger en engageret økonomielev, der brænder for at arbejde med tal og systemer

MI søger en engageret økonomielev, der brænder for at arbejde med tal og systemer / Maskinhandler Indkøbsringen A/S

Maskinhandler Indkøbsringen A/S
FirmanavnMaskinhandler Indkøbsringen A/S
RegionJylland
KategoriØkonomi og regnskab
ArbejdstidLæreplads
Oprettet dato11.03.2019

Økonomielev

MI søger en engageret økonomielev, der brænder for at arbejde med tal og systemer.

Vi tilbyder…

En afvekslende hverdag på hovedkontoret i Vejle, hvor du får rig mulighed for at udvikle kompetencer inden for alle områder i en økonomiafdeling.

Du bliver en del af et team på 4 øvrige kollegaer, der tager hånd om de mange forskellige opgaver i afdelingen og desuden dagligt er i kontakt med danske og internationale kunder og leverandører.

Hos MI vægter vi faglighed højt og arbejder ud fra tre værdier: Værdiskabende – Kompetente – Fingeren på pulsen.

Du vil blive en del af en virksomhed med en uformel omgangstone, en høj grad af medarbejderinvolvering samt gode muligheder for at byde ind med ideer og forslag til nye måder at gøre tingene på.

Din profil…

• Du har bestået en HHX/STX/HF suppleret med et EUD studenterforløb på 5-10 uger. Eller er HG2, EUD GF2 eller EUX student.

• Du har naturlig flair for tal og er oprigtigt interesseret i økonomi og administration

• Du er nysgerrig og kan lide at blive udfordret

• Du tager ansvar og følger opgaverne helt til dørs

• Du arbejder struktureret og har flair for systemer og IT, herunder Word, Excel og Outlook

• Du er en team-player med en personlighed, der har en positiv indflydelse på dine omgivelser

• Du forstår, taler og skriver dansk og engelsk

Ansvar og arbejdsopgaver

I samarbejde med dine kollegaer i teamet kommer du til at arbejde med:

• Debitor- og kreditorbogholderi

• Finansbogholderi

• Korrespondance med kunder og leverandører

• Håndtering af indkøbsfakturaer

• Afstemninger

• Forskellige ad hoc opgaver

• Som din erfaringer stiger, får du mere ansvar

Vi løfter i flok, og du skal derfor være indstillet på at tage en ekstra tørn i travle perioder.

Vi ønsker stillingen besat pr. 15. august 2019.

Udover en spændende og afvekslende hverdag, tilbyder vi også en god sundhedssikring.

www.mi.dk/jobs kan du se, hv ad vores nuværende og tidligere elever og praktikanter får ud af at arbejde hos os.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Souschef Betina Thorsager på betina@mi.dk eller på

tlf. 76 40 86 26 / mobil 42 57 68 56.

Send din ansøgning med CV mærket ”økonomi-elev” til job@mi.dk senest 31. marts 2019.

Vi afholder samtaler løbende.

__________________________________________________________________________

MI er en forkortelse for Maskinhandler Indkøbsringen A/S, som er et aktieselskab med hovedkontor og centrallager i Vejle.

Firmaet har eksisteret siden 1963 og varetager i dag indkøb, lagerføring og markedsføring af landbrugsredskaber, have- og parkmaskiner, slid- og reservedele samt butiksvarer, der sælges i Danmark og Sverige samt online via www.shopmi.dk. 

Vi er 50 ansatte og har en omsætning på ca. 340 mio. kr. årligt. Se mere på www.mi.dk og www.facebook.com/indkobsringen 

Virksomhedsinformation

Maskinhandler Indkøbsringen A/S

7100 Vejle

Soldalen 1

Telefon: 7640 8600

E-mail: pia@mi.dk

Web: http://www.mi.dk/