
Tømrersjak søges - hurtigst muligt
Tømrersjak søges - hurtigst muligt / Midtjysk Albyg A/S
Firmanavn | Midtjysk Albyg A/S |
---|---|
Region | Region Midtjylland |
Kategori | Tømrer |
Arbejdstid | Fuld tid |
Oprettet dato | 08.04.2021 |
Vi har rigtigt travlt i Albyg Bolig og søger derfor 2 dygtige tømrersvende som er vant til at arbejde sammen og som har den professionelle værktøjskasse i orden
Vi forventer at I
- er udlærte tømrere eller har flere års erfaring inden for tømrerfaget
- brænder for tømrerfaget og sætter en ære i at udføre et godt håndværk
- er selvkørende, ansvarsbevidste og har erfaring med boligbyggeri
- er omhyggelige, kvalitetsbevidste og pålidelige
- er fleksible, mødestabile og gode kolleger
Vi skal bruge et par tømrersvende, som kan arbejde selvstændigt og tage de rigtige faglige beslutninger ude på byggepladserne, som et team.
I vil hovedsageligt skulle arbejde i en radius af 70 km fra Aulum, og en væsentlig del af arbejdet vil være med nybyggeri. Efter aftale kan der dog forekomme arbejde andre steder i landet.
Albyg Bolig er en del af Midtjysk Albyg A/S, og vi opfører fortrinsvis individuelle parcelhuse i totalentreprise. Derudover bygger vi også sommerhuse, udfører renoveringer samt opfører større eller mindre boligbyggerier f.eks. ældreboliger, kollegieboliger m.v.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads hvor faglighed og kvalitet vægtes højt
- spændende og varierende arbejdsopgaver
- at blive en del af et professionelt team med højt humør
- en arbejdsplads hvor vi vægter det sociale samvær og tager gerne på tur ud af huset et par gange om året (når ikke Covid-19 sætter en stopper for det)
- gode arbejdsforhold og løn efter kvalifikationer
- pension, sundhedsordning og feriepenge iht. Dansk Byggeri Overenskomst
Er I interesseret…?
Lyder det som noget for jer - så send en ansøgning til cjp@midtjyskalbyg.dk eller ring til Christoffer: 2552 9153 eller Frants: 2249 9988, hvis I har spørgsmål til jobbet. Tiltrædelse hurtigst muligt.