PN Maskiner

Værkførerassistent søges

Værkførerassistent søges / PN Maskiner

PN Maskiner
FirmanavnPN Maskiner
RegionRegion Syddanmark
KategoriVærkfører
ArbejdstidFuld tid
Oprettet dato27.11.2017

PN maskiner A/S søger en værkførerassistent, hvor din primære opgave, i samarbejde med den overordnede værkfører, er at lede et team på 17 medarbejdere på vores værksted.

Jobbet

Du vil primært få selvstændigt ansvar for den del af opgaverne, der vedrører redskaber samt høstmaskiner og hvor opgaverne er at prioritere, koordinere og organisere ressourcer til de opgaver, vi modtager fra kunderne.

Opgaverne indeholder blandt andet reparation og vedligeholdelse af forskellige landbrugsmaskintyper og tilhørende udstyr. Et succeskriterie i stillingen er, at du får både kendte opgaver, hastesager og ressourcer til at gå op i en højere enhed, og du skal kunne fastholde et godt overblik samt kunne lide at følge tingene til dørs.

Erfaring fra landbrugs-branchen er en fordel, og at du trives i at have en koordinerende ogproblemsløsende rolle med næse for, at du skal have mennesker og opgaver til at spille sammen i en positiv atmosfære. Du har en positiv indstilling, kan arbejde selvstændigt og i teams, og har det godt i en travl hverdag med et højt energiniveau.

Derudover vil stillingen mere konkret indeholde følgende ansvarsområder:

  • Etablering af et godt samarbejde med montørerne på værkstedet, herunder sikre en god kommunikation og overdragelse af opgaver fra kunden
  • Sikre en smidig opgavehåndtering og planlægning på indkomne opgaver – både på kort og lang sigt, herunder håndtering af arbejdskort
  • Sikre at sikkerhedsmæssige foranstaltninger virker og at de overholdes
  • Fokus på kundetilfredshed, kvalitet og leveringssikkerhed, og holde fast i den gode dialog med kunden
  • Samarbejde med leverandører omkring reservedele, reklamationer, opfølgning på ordrer og levering
  • Ajourføring af arbejdsprocesser (effektiviseringer), herunder oprydning/rengøring både indendørs og på udendørsarealer
Dig
Vi forventer, at du allerede har følgende at byde ind med:
  • Stor lyst til en dagligdag med kundekontakt og kundeservice af høj kvalitet
  • Erfaring som leder, evt. på et værksted - gerne suppleret med en ledelsesuddannelse
  • Et engagement hvor du motiverer, sætter retning og har øje for at kompetencer bliver udnyttet bedst muligt
  • Arbejder målrettet og drives af at komme i mål sammen med dine kollegaer
  • Gode kommunikationsevner, hvor præcis information og gode lytte-egenskaber er en nødvendighed
  • Kvalitetsbevidst og struktureret, herunder at have fokus på kundens oplevelse af samarbejdet
  • Interesse og flair for IT og har erfaring med officepakken
Vi tilbyder
Et spændende job i en succesfuld familiedrevet virksomhed med et stabilt kundegrundlag, hvor den positive relation er i centrum. Der er rig mulighed for at have stor indflydelse på din og dine medarbejderes arbejdsdag, hvor I sammen kan sikre den bedste løsning og de mest optimale arbejdsbetingelser.

Hos PN Maskiner sætter vi en god omgangstone højt, og lever efter mottoet ”frihed under ansvar for alle ansatte” hvorfor vi samler på stabile, loyale og dygtige medarbejdere. Vi giver gode udviklingsmuligheder på alle niveauer og er stolte af vores attraktive produktprogram og arbejder hver dag på at sikre den gode kvalitet og den bedste service.

Er du interesseret?
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte indehaver Torben Petersen på telefon 2016 3411.

Ansøgning
(mrk. Værkfører-assistent) sendes til: tp@pn-maskiner.dk hurtigst muligt.
Ansøgningerne evalueres løbende

Endelig ansøgningsfrist den 18. december 2017.

Skriv venligst i ansøgningen, at jobopslaget er set på branchejob.dk

Virksomhedsinformation

PN Maskiner

6630 Rødding

Koldingvej 17, Troldkær

Telefon: 74551114

E-mail: dl@pn-maskiner.dk

Web: www.pn-maskiner.dk