Stroco-Agro ApS

Ambitiøs værkfører - teamleder til landbrugsmaskiner søges

Ambitiøs værkfører - teamleder til landbrugsmaskiner søges / Stroco-Agro ApS

Stroco-Agro ApS
FirmanavnStroco-Agro ApS
RegionRegion Midtjylland
KategoriVærkfører
ArbejdstidFuld tid
Oprettet dato24.05.2019

Ledelse, planlægning og kundeservice
Med reference til direktøren og med fokus på god kundeservice får du det daglige ledelsesansvar for værkstedets medarbejdere. Du planlægger arbejdet med klargøring af nye og brugte maskiner for montører og mekanikere, udarbejder arbejdsordrer og følger op. I tæt dialog med sælgerne sikrer du, at maskinerne leveres i henhold til det aftalte, estimerer komponentbehov og ressourceforbrug. Du optimerer arbejdsgange og rutiner og sikrer herigennem en effektiv og professionel afvikling af arbejdet. Herudover rådgiver du og håndterer henvendelser fra kunderne. 
    
Synlig frontfigur på værkstedet
Du har en relevant teknisk baggrund, erfaring som værkfører eller værkførerassistent og har kendskab til landbruget og du forstår landmandens behov.
Du har en åben og motiverende ledelsesstil og kan også stille krav.
Du ved, at du kan skabe effektivitet og arbejdsglæde og få tingene til at køre og du har måske også kendskab til LEAN. Du har overblik, er teamspiller og sætter en ære i at give kunderne en god og kvalificeret betjening.
Du har ambitioner og er indstillet på at øge dit ledelsesansvar i takt med virksomhedens fortsatte vækst. Af natur er du udadvendt, kvalitetsbevidst og struktureret.
Du har styr på din administration, har det godt med IT og færdes hjemmevant med Microsoft Officepakken. Har du kendskab til DSM-Navision er det et klart plus.
Du kommunikerer fornuftigt på engelsk. 
    
Du tilbydes
En nøglefunktion i en ambitiøs virksomhed med gode udviklingsmuligheder og hvor du får mulighed for at præge afdelingens fortsatte udvikling og resultater. Søg stillingen ved at følge linket ”Søg stillingen” 

Stroco Agro A/S er flerårig, eksklusiv forhandler af det tyske kvalitetsbrand HORSCH, der er et af Europas mest trendsættende specialister indenfor jordbearbejdning, plantebeskyttelse og såteknik. Man er herudover forhandler af det anerkendte tyske brand ANNABURGER, der udbyder løsninger indenfor gødningsspredning og transport til landmanden samt danske AGRODAN, der er specialist indenfor ammoniaknedfældning mm.  Virksomheden beskæftiger ca. 25 medarbejdere og er beliggende i Hammel i Østjylland. Stroco Agro har senest etableret en ny selvstændig brugtafdeling og har fortsat klare ambitioner om fortsat vækst - organisk eller ved opkøb.


Skriv venligst i ansøgningen, at jobopslaget er set på branchejob.dk

Virksomhedsinformation

Stroco-Agro ApS

8450 Hammel

Viborgvej 50

Telefon: 86960704

E-mail: jesper@stroco-agro.dk

Web: www.stroco-agro.dk/