Almas Park & Fritid

Eliteelev til have/park

Eliteelev til have/park / Almas Park & Fritid

Almas Park & Fritid
FirmanavnAlmas Park & Fritid
RegionRegion Nordjylland
KategoriSalg og Marketing
ArbejdstidFuld tid
Oprettet dato15.06.2021

Vi søger en smilende og udadvendt handelselev, der brænder for lagerekspedition og salg, og som er kundeminded og fyldt med gå-på-mod.

De primære arbejdsopgaver vil bestå af ekspedering af reservedele på lageret samt ekspedering af kunder i have/parkbutikken – både intern og ekstern ekspedering og salg. Som handelselev hos os får du mulighed for at komme hele vejen rundt på lager og i butik, og vi sørger for, at du kommer godt igennem i din uddannelse og opnår alle de nødvendige kompetencer. Du bliver en del af et erfarent team, hvor høj faglighed, service og samarbejde er i fokus. Du vil sammen med resten af teamet være ansvarlig for, at vores kunder får en god og professionel oplevelse, når de besøger os.

Dine arbejdsopgaver kommer til at bestå af:
· Ekspedering og rådgivning af kunder på lageret og i butikken – både internt og eksternt salg · Udpakning, mærkning samt opfyldning af varer
· Indkøb
· Oprette varer på webshop

Vores forventninger til dig:
· Du er frisk, udadvendt og kundeminded
· Du har et godt humør og en positiv indstilling til dit arbejde og dine kollegaer
· Du er initiativrig, pligtopfyldende og stabil
· Du er en teamplayer, der gerne giver en ekstra hånd
· Du har flair for IT  

Som handelselev i vores have/parkafdeling får du en spændende hverdag med mulighed for indflydelse på din afdeling. Vi sørger for, at de rette betingelser er til stede for, at du kan lære og udvikle dig. Du kommer til at arbejde sammen med dygtige fagfolk og med produkter af høj kvalitet fra kendte mærker.
Hos Almas Park & Fritid A/S brænder vi for vores produkter og den gode service. Vi er gode til at finde plads til smil, jokes og holdånd, også selvom vi har travlt. Vi tror på, at du vil kunne lide vores arbejdsmiljø, hvis du holder af en hverdag med mennesker og passion for dit fag, samt en hverdag hvor vi hjælper hinanden i mål.

Vil du med på holdet?
Så send din ansøgning til job@parkogfritid.dk og vedlæg gerne en kort oversigt over dine tidligere jobs. Har du lyst til at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte: Henrik Østergaard på +45 22 22 24 45

Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende. Samtaler gennemføres løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale.


Vores koncept: Almas Park & Fritid A/S er et koncept, der består af de fire ekspertiseområder jagt, fiskeri, rideudstyr og have-park kogt sammen til én stor specialforretning med online-salg og fysiske butikker i både Aalborg og Brønderslev.  

Virksomhedsinformation

Almas Park & Fritid

9210 Aalborg SØ

Gugvej 138

Telefon: 96520300

E-mail: hjo@parkogfritid.dk

Web: www.parkogfritid.dk/