Traktor- & Høstspecialisten A/S

SALGSBACKUP TIL VORES SALGSTEAM

SALGSBACKUP TIL VORES SALGSTEAM / Traktor- & Høstspecialisten A/S

Traktor- & Høstspecialisten A/S
FirmanavnTraktor- & Høstspecialisten A/S
RegionRegion Midtjylland
KategoriIntern sælger
ArbejdstidFuld tid
Oprettet dato04.05.2020


Traktor Høst søger en dygtig alsidig salgsbackup til at varetage interne salgsopgaver. Opgaverne spænder vidt fra udarbejdelse af tilbud, fakturering, indkøb, forsendelse og daglig kommunikation med kunder, leverandører og samarbejdspartnere.

Du skal dagligt være salgsteamets faste base, og bistå teamet med at servicere vores kunder.

Salgsteamet består af en salgschef samt et salgsteam på 10 sælgere.

Vores kunder spænder bredt fra den lille landmand til store gårde og godser i ind- og udland.

Du vil indgå i salgsafdelingen, men vil i dagligdagen også have en meget tæt relation til firmaets administrationsafdelingen.

Vi ønsker at vores kompetencer er på højeste niveau og derfor sikrer vi naturligvis, at du bliver klædt godt på til jobbet og får de helt rette færdigheder. Du vil samtidig også få muligheden for at koncentrere din indsats samt kompetencer indenfor et eller flere områder, der matcher dine interesser og dermed muligheden for virkelig at gøre en forskel i Traktor Høst.

Vores forestilling om din faglighed er, at:
· Du har varetaget en lignende stilling, og har gerne erfaring med intern salg/salgsback-up
· Du har branchekendskab og forståelse for landbrugsmaskiner og kan se forskel på deres
  anvendelse
· Du har erfaring med og kender ERP-systemer, og kendskab til Navision er en fordel
· Du er stærk i Office pakken og specielt Excel
· Du behersker mundtligt og skriftligt dansk og engelsk, samt Tysk vil være en fordel

Hvad vi forventer om din personlighed er, at:
· Du har et engagement som ligger over gennemsnittet
· Du er selvstændig, kvalitetsbevidst, struktureret og serviceminded
· Du er velformuleret, udadvendt, og har et tillidsfuldt væsen
· Du kan føre en kompetent dialog med kunder og leverandører på alle niveauer
· Du arbejder selvstændigt og er proaktiv og idérig
· Du er kreativ og formår at holde mange bolde i luften samtidig

Til gengæld tilbyder vi:
· En spændende hverdag i en dynamisk og uformel organisation der er i vækst
· Gode kollegaer i et uformelt arbejdsmiljø
· Store faglige og personlige udviklingsmuligheder
· Mulighed for at sætte dit personlige præg på salgsafdelingen i Traktor Høst  

Arbejdsadresse: Traktor Høst - Hinnerup, Herredsvej 8, Grundfør, 8382 Hinnerup


LYDER DET SOM NOGET FOR DIG? Send din ansøgning og CV til job@danishagro.dk hurtigst muligt. Skriv SALGSBACKUP i emnefeltet
Vi inviterer løbende til ansættelsessamtaler, så søg allerede i dag. Vi ser frem til at høre fra dig.

YDERLIGERE INFO
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Henrik A. Thomsen Adm. direktør Tel 20 19 33 50  


Traktor Høst har rødder tilbage til 1956 og har siden 1959 været autoriseret CLAAS forhandler. Fra afdelinger i Hinnerup, Brønderslev, Hvam og Kolding leverer 80 engagerede medarbejdere maskiner, reservedele og service af højeste kvalitet.
Traktor Høst er en del af Danish Agro koncernen, som består af ca. 100 agroindustrielle selskaber i ind- og udland. Alle har den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.
www.tohs.dk    I  www.facebook.com/TraktorHost.Hinnerup
https://www.linkedin.com/company/traktorhost  

Skriv venligst i ansøgningen, at jobopslaget er set på branchejob.dk



Virksomhedsinformation

Traktor- & Høstspecialisten A/S

8382 Hinnerup

Herredsvej 8

Telefon: 86988700

E-mail: mail@tohs.dk

Web: www.tohs.dk