Klimadan

Salgskonsulent til Agro

Salgskonsulent til Agro / Klimadan

Klimadan
FirmanavnKlimadan
RegionDanmark
KategoriSælger
ArbejdstidFuld tid
Oprettet dato06.01.2021

Teknisk rådgivning og projektsalg af kvalitets varmepumper og miljøteknologi


Om jobbet

Klimadan er en af landets førende leverandører af grønne energiløsninger til landbruget. Løsningerne omfatter hovedsageligt gyllekøling, varmepumper til biogasanlæg samt kartoffelkøling. Klimadan er et stærkt brand i markedet, og du får hele Danmark som dit salgsdistrikt.

Som salgskonsulent er det dit ansvar at udvikle salget af Klimadans løsninger til særligt svinebedrifter i hele landet. Du har ansvar for hele processen fra indledende kundekontakt til aflevering af løsning, og salget vil derfor være et projektsalg, der kan strække sig over længere tid, og hvor du løbende sørger for at føre salgsprocessen i rigtig retning. Du arbejder med alle til salget hørende opgaver herunder opsøgende salg, produktpræsentationer, løsningsrådgivning, beregninger, tilbudsudarbejdelse og ordregistrering. Du skal forvente, at bruge ca. 50 % af tiden på kontoret i Ikast og ca. 50 % af tiden hos kunderne, og du kommer til at arbejde meget med relationer til kunder, myndigheder, landbrugets interesseorganisationer samt øvrige leverandører til Agro.

Du får reference til Markedschefen for Agro og bliver en del af en teknisk og social stærk organisation.


Om dig

Vi søger en top motiveret salgskonsulent, som har erfaring med eksternt salg, og som har solgt produkter til landbruget. Du har erfaret, det er vigtigt at komme ud til kunderne og skabe tætte relationer, som fundament for et godt projektsalg. Det er ikke et krav, at du har en teknisk baggrund, men teknisk flair er et krav, og naturligvis er det en fordel, hvis du har en teknisk uddannelse eller en uddannelse relateret til landbruget som for eksempel agrarøkonom, landbrugstekniker eller lignende. Du har måske fået din salgserfaring gennem salg til landbruget af foder, inventar, maskiner, teknik eller lignende, eller måske har du valgt at nedlægge din bedrift og har den rette personlighed til at kunne varetage en salgsrolle.

Som person er du struktureret, engageret og vedholdende, og det bidrager til, at du kommer helt i mål med dine salgsprojekter. Du har en god forretningsmæssig tilgang til opgaverne, og er ikke bange for at arbejde hands-on. Du forstår at skabe gode relationer både eksternt og internt i organisationen, så du får alle parter med dig. 

Du forventes at være ambitiøs med lyst til at påvirke de store udviklingsmuligheder i jobbet, så du fortsætter den positive udvikling i salget, som Klimadan har opbygget.


Om Klimadan

Klimadan har siden 1980 installeret varmepumper. Virksomheden har ca. 30 montører og serviceteknikere, og med mere end 10.000 installationer fordelt over hele landet, hos både landbrug, erhverv og private, er Klimadan Danmarks største installatør af varmepumper – og har afdelinger i Ikast og Roskilde. Klimadan producerer deres egen serie af jordvarmeanlæg, derudover er de forhandler af de svenske Thermia varmepumper og de spanske Ecoforest varmepumper. Klimadan er medlem af varmepumpeordningen samt Varmepumpefabrikantforeningen. Virksomheden er ISO 9001 certificeret samt VE godkendt. Du kan derfor gå en tryg og grøn fremtid i møde med et anlæg fra Klimadan. Du kan læse mere om Klimadan på www.klimadan.dk 


Send din ansøgning og CV til PRO&CO allerede i dag via dette link og knappen "Søg stillingen". Ansøgningerne behandles løbende.


Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Kristian Reinevald

kr@proogco.dk

Tlf.: 96603203

Tlf.: 31451240

Ansøgningsfrist:

Hurtigst muligt


Virksomhedsinformation

Klimadan

7430 Ikast

Rømersvej 30

Telefon: 96277070

E-mail: aje@klimadan.dk

Web: https://klimadan.dk/