Grimme Skandinavien

Reservedelsekspedient med teknisk forståelse

Reservedelsekspedient med teknisk forståelse / Grimme Skandinavien

Grimme Skandinavien
FirmanavnGrimme Skandinavien
RegionRegion Midtjylland
KategoriReservedelsekspedient
ArbejdstidFuld tid
Oprettet dato09.03.2023

Er du serviceminded og har du lysten til at sælge reservedele til landbrugsmaskiner, så er det lige netop dig, vi søger til at betjene vore kunder fra hovedsædet i Rødkærsbro.

Som medarbejder hos GRIMME Skandinavien A/S bliver du en del af et velfungerende reservedelsteam på 13 mand og 1 kvinde, der hver dag yder en høj service til virksomhedens kunder. Dine vigtigste arbejdsopgaver vil være betjening og servicering af virksomhedens kunder.

Det er vigtigt du har en god IT-forståelse, da de fleste henvendelser fra kunderne sker per mail. 

GRIMME Skandinavien er en spændende virksomhed der vækster. Virksomheden vægter service og kvalitet meget højt. I spidsbelastede perioder vil der være brug for fleksible arbejdstider. 

Du vil få en grundig oplæring i produktsortiment og systemer, så du er godt rustet til de opgaver, du skal varetage i dagligdagen.

Som reservedelsekspedient bliver du virksomhedens ”knudepunkt”, hvorfra du hver dag skal ekspedere og vejlede virksomhedens mange kunder. 

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Kundebetjening både personligt, telefonisk og per mail.
- Registrering af ordre samt bestilling ved leverandører
- Korrespondance med kunder og leverandører
- Optælling af lagre i blandt andet Norge, Sverige, Finland og Danmark
- Døgnvagt 5-6 gange årligt af en uges varighed – der honoreres naturligvis med tillæg, for at stå til rådighed uden for almindelig arbejdstid
- Du har solid erfaring fra en lignende stilling
- Du er vant til at have fokus på kundesupport og teknisk salg, eller også kommer du med en teknisk baggrund, der gør at de tekniske begreber ikke er helt fremmede for dig
- Du har erfaring med Office pakken og du sætter dig forholdsvis let ind i nye IT- systemer.
- Du behersker tysk eller engelsk i skrift og tale på brugerniveau.  
- Hvis du taler og forstår nordiske sprog, vil det være en fordel
- Som person besidder du et gåpåmod, der gør dig i stand til at lære nyt med et smil på læben. Du kan lide at tale i telefon og hjælpe kunden med at finde den bedst mulige løsning
- Du har teknisk indsigt og kan rådgive omkring reservedele
- Du trives med en travl arbejdsdag og kan lide at have mange bolde i luften. Din tilgang til dit arbejde og opgaver er struktureret og altid med fokus på kundens behov
- Du har en god situationsfornemmelse og ved, at din vigtigste opgave er, at din afdeling yder god service og levering til tiden.

Du bliver ansat i GRIMME SKANDINAVIEN – og din daglige arbejdsplads vil være i Rødkærsbro.

Lønpakken forhandles ud fra dine faglige, menneskelige og erfaringsmæssige kompetencer.

Hos GRIMME tilbyder de arbejdstøj til alle ansatte, herunder hører også en vaskeordning.

Ansøgninger behandles løbende og vi ansætter så snart, vi har den rette kandidat.

EVT. SPØRGSMÅL ANGÅENDE STILLINGEN:
Ved evt. spørgsmål kontaktes lagerchef Ulrik Hammershøj på tlf. 4737 4140 / 2014 2753.

Vi glæder os til at modtage motiveret ansøgning og CV.

ANSØGNING OG CV:
Ansøgning og CV sendes til Birgitte Knudsen (HR) – bk@grimme.dk

GRIMME SKANDINAVIEN er grundlagt i 1919.
Virksomheden leverer og servicerer specialmaskiner til grøntsagsproduktion, kartoffel- og roeavl samt til tørring, opbevaring og køling af kartofler, løg og gulerødder. Virksomhedens styrke er en mangeårig erfaring indenfor ovennævnte produktgrupper. Endvidere er Grimme kendt for at have et stort know how og en høj faglig ekspertise indenfor deres fag.

GRIMME Skandinavien er en familiejet virksomhed, hvor der er en høj anciennitet blandt medarbejderne. Omgangstonen er uformel, direkte og humoristisk. Hverdagen er præget af stor fleksibilitet og en høj grad hjælpekultur medarbejderne imellem.

Du kan læse mere om virksomheden på www.grimme.dk


Virksomhedsinformation

Grimme Skandinavien

8840 Rødkærsbro

Løvhegnet 9-11

Telefon: 86 65 84 99

E-mail: marketing@grimme.dk

Web: www.grimme.dk