Jackon

Jackon søger en dygtig allround regnskabsmedarbejder

Jackon søger en dygtig allround regnskabsmedarbejder / Jackon

Jackon
FirmanavnJackon
RegionRegion Midtjylland
KategoriØkonomi og regnskab
ArbejdstidFuld tid
Oprettet dato08.10.2021

Om stillingen:

Med tiltrædelse snarest muligt søger vi en dygtig allround regnskabsmedarbejder, som vil være tilknyttet vores økonomi- og administrationsafdeling i Hedensted. Du vil i tæt samarbejde med den regnskabsansvarlige for Jackon Danmark komme til at arbejde med en bred pallette af opgaver inden for økonomi og regnskab. Vi tilbyder dig grundig oplæring, hvor du vil blive godt klædt på til at varetage de forskellige opgaver i afdelingen.

Dine arbejdsopgaver kan være:

  • Debitor- og kreditorstyring
  • Finansbogføring
  • Rejseafregning
  • Afstemning af koncerninterne mellemværender
  • Bankafstemning
  • Diverse statistikker
  • Månedsafslutning
  • Momsafregning
  • Udarbejdelse af timeløn
  • Deltagelse i aflæggelse af årsregnskab
  • Afregning af bonus overfor kunder
  • Andre relevante ad hoc-opgaver

Vores forventninger:

  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • God regnskabsforståelse og erfaring fra bogholderi
  • Gode Excel-kundskaber
  • Lyst til at være en del af en international koncern, hvor nordiske sprog er en del af hverdagen
  • Selvstændig, ansvarsbevidst og mødestabil
  • Overblik og struktureret tilgang til dit arbejde
  • Positiv, imødekommende og godt humør

Vi tilbyder:

  • Et spændende job i en international koncern i kontinuerlig vækst
  • Som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men det kan eventuelt aftales til at være deltid
  • For den rette medarbejder er vi fleksible overfor tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver
  • Attraktiv løn og personalegoder, der modsvarer dine kvalifikationer

For yderligere spørgsmål vedr. stillingen kan du henvende dig til: Regnskabsansvarlig Mette Lübker Andersen på telefon +45 2758 4287.

Skriftlig ansøgning og CV vedlagt relevante bilag sendes snarest til mla@jackon.dk">mla@jackon.dk mrk. ”Regnskabsmedarbejder”, idet der løbende vil blive afholdt samtaler.

Om Jackon:

Jackon gruppen er en norskejet industrikonsern med hovedkontor i Fredrikstad, grundlagt i 1956. Virksomheden er en af Europas ledende producenter af isolering, specialprodukter og emballage i ekspanderet (EPS), ekstruderet (XPS), polystyren og EPP (ekspanderet polypropylen). Koncernen har i alt 21 fabrikker i 6 lande og salgskontorer i yderligere 3 lande. Jackon gruppen har 880 ansatte og en årlig omsætning på 3 mrd NOK. Jackon Danmark A/S har 45 medarbejdere opdelt i 2 fabrikker.

Jackons mest kendte varemærker er Jackopor® (EPS), Jackofoam® (XPS), Siroc®, Thermomur®, Thermodræn® og Jackoboard®.

Læs mere om Jackon

Følg Jackon på LinkedIn

Virksomhedsinformation

Jackon

7400 Herning

Lundagervej 20

Telefon: 8722

E-mail: link2010@live.dk

Web: https://www.jackon.dk/