TBS

Reservedelsekspedienter søges til TBS i Starup og Holstebro

Reservedelsekspedienter søges til TBS i Starup og Holstebro / TBS

TBS
FirmanavnTBS
RegionJylland
KategoriReservedelsekspedient
ArbejdstidFuld tid
Oprettet dato05.02.2021

Vi mander op for at matche et stigende aktivitetsniveau og give kunderne bedst mulig service. Vi søger derfor flere kollegaer til at indgå i vores allerede stærke lagerteams. 

Du skal have branchekendskab og kunne træde direkte ind og udfylde rollen som reservedelsekspedient og servicere både dine kollegaer og vores kunder professionelt. 
Vi forventer at dit servicegen og engagement er højt, for vores kunder skal serviceres optimalt. 
 
Du bliver en del af et dedikeret team af specialister, hvor I hjælpes ad i hverdagen med afvekslende opgaver som for eksempel:
• Varedisponering
• Varemodtagelse og ekspedition
• Lagerstyring
• Leverandørkontakt/ansvar
• Stamdata-håndtering

Du kommer til at arbejde tæt sammen med værkførere og montører lokalt i Starup eller Holstebro, men også have kontakt til vores andre afdelinger. 

Der kan være flere indgange til stillingen. Udstråling, faglige og tekniske kompetencer tæller meget, men vi foretrækker kandidater med branchekendskab. Vi arbejder med den nyeste version af Navision, Business Central, Office-pakken og andre relevante systemer til at løse dagligdagens reservedelsopgaver. Hvis du har den grundlæggende IT-forståelse for lignende systemer, sørger vi for et kursus/oplæring.

Vi forventer, at du yder en indsats for at skabe et godt, dynamisk arbejdsmiljø med plads til alle. Derfor skal du være positivt og udadvendt som person og være god til at kommunikere på alle niveauer. Og så synes du selvfølgelig, at traktorer og landbrugsmaskiner er spændende at arbejde med.

Vi tilbyder den rette kandidat et attraktivt job i en seriøs virksomhed med en førende markedsposition og en klar udviklingsstrategi. 

Praktiske oplysninger
Stillingerne er på fuld tid med fast arbejdssted i enten Starup nær Grindsted eller i Holstebro. Vi er +100 dedikerede og engagerede kollegaer i firmaets afdelinger rundt om i Jylland, der primært arbejder med Fendt Full-Line og Valtra-traktorer.

Ansøgningsfristen er 5. marts – men vi ansætter så snart, vi har fundet den rette kandidat, så send din ansøgning og CV til eftermarkedschef Anitta Juul på aj@tbs.dk allerede i dag. Husk at mærke ansøgningen med hvilken afdeling du ønsker at arbejde i.
Ring evt. direkte til Anitta på tlf. 61779046 - for at høre mere om jobbet. Vi behandler alle henvendelser fortroligt.
Se mere om os på www.tbs.dk og følg os på Facebook



Skriv venligst i ansøgningen, at jobopslaget er set på branchejob.dk

Virksomhedsinformation

TBS

7200 Grindsted

Smedebakken 7

Telefon: 75 38 11 22

E-mail: aj@tbs.dk

Web: www.tbs.dk