Ribe BioGas a/s

Ribe Biogas A/S søger ny administrerende direktør

Ribe Biogas A/S søger ny administrerende direktør / Ribe BioGas a/s

Ribe BioGas a/s
FirmanavnRibe BioGas a/s
RegionRegion Syddanmark
KategoriTopledelse og Bestyrelse
ArbejdstidFuld tid
Oprettet dato13.05.2020


Ribe Biogas søger en dynamisk adm.direktør, der er ansvarlig for at fastholde positionen som no.1 i branchen og varetage den daglige ledelse af biogasanlægget.

Vil du være med til at stå i spidsen for produktion af grøn energi baseret på biomasser fra landbrug og industri? Og vil du:
-         have en central rolle i udviklingen af grøn energi?
-         være med til at udvikle vores energiproduktion i en virksomhed i vækst?
-         have en stilling, hvor du står i spidsen for udvikling og drift af virksomheden

Bliv en del af den grønne omstilling
Ribe Biogas hører til blandt pionererne inden for produktion af biogas. Vi fortsætter udviklingen i 2020 med en forventet omsætning på 70 mio.

Dine opgaver
Som direktør for biogasanlægget vil dine ansvarsområder være følgende:
-         Strategisk eksekvering af strategi
-         Økonomistyring, budget og regnskaber
-         Planlægning af bestyrelsesmøder og generalforsamlinger
-         Kontakt og sagsbehandling i forhold til myndigheder og rådgivere
-         Daglig ledelse af virksomheden
-         Opkvalificering af personale, Atex APV, Egenkontrolprogram & planlagt vedligehold
-         Produktionsplanlægning og indkøb af biomasser til gasproduktionen
-         Landbrugsvirksomhed, hvor der designes gødningspakker til områdets landmænd

Du får en central rolle i sammen med en aktiv bestyrelse at konsolidere de seneste 7 års vækst.

Forventninger til dig
Din baggrund inkluderer en relevant videregående landbrugsøkonomisk uddannelse eller en teknisk uddannelse som f.eks. maskinmester, og du har derudover en solid erfaring som personaleleder.

Vi kigger efter en person med følgende profil:
-         Handlings- og løsningsorienteret
-         Udviser godt købmandskab
-         Kan håndtere en vekslende hverdag
-         Velformuleret i skrift og tale
-         Vedholdende og robust person
-         Har interesse og flair for at fastholde grøn energi og produktion af biogas på den
          lokale agenda

Opstart efter aftale

Vi tilbyder
-         Løn efter kvalifikationer, inkl. sundhedsordning
-         Stor frihed & fleksibilitet i jobbet
-         En virksomhed & en branche i udvikling
-         Dygtige medarbejdere og en engageret bestyrelse
-         Et planlagt introduktionsforløb til virksomheden
-         Ledernetværk i Dansk Industri & Brancheforeningen for Biogas

Interesseret?
Kan du se dig selv i ovenstående stilling, så send din ansøgning og CV inkl. eksamensbeviser og referencer til bogholderi@ribebiogas.dk. Ansøgningerne bliver behandlet løbende. I forbindelse med ansættelsen vil der blive anvendt en professionel rekrutteringspartner. Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Erik Husted på tlf. 40 342 334 eller næstformand Aage Lauritzen på tlf. 20 957 117.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Du kan læse mere om Ribe Biogas på www.facebook.dk/ribebiogas

Om Ribe Biogas A/S
Med 30 år på bagen hører Ribe Biogas A/S til en af pionererne indenfor produktion af biogas. Den CO2 neutrale grønne energi er baseret på restprodukter fra industrien og gylle fra landbruget.

Ribe Biogas A/S har de seneste 7 år gennemgået en større modernisering og udvidelse for næsten 100 millioner kroner. I 2020 udvider vi yderligere for 16,5 mio. kr. med en ny gasrens og reaktorkapacitet. Biogassen opgraderes til naturgaskvalitet og sælges via naturgasnettet til kunder i Europa. Omsætningen i Ribe Biogas 2019 var på 68 mio. kr. og vi fik i 2018 Børsens Gazellepris. Når udvidelsen er afsluttet, vil Ribe Biogas høre til blandt de mest fleksible biogasanlæg – klar til at Danmark i 2050 skal være baseret 100 % på vedvarende energi.

Virksomheden beskæftiger i dag 3 maskinmestre, en smed, en elektriker, en procesoperatørelev, en maskinmesteraspirant, en bogholder og 5 chauffører. Dertil kommer 2 eksternt tilknyttede chauffører.

Ribe Biogas A/S er i dag ejet af Nature Energy (17%) og leverandørforeningen RBMF (83%).            
Skriv venligst i ansøgningen, at jobopslaget er set på branchejob.dk

Virksomhedsinformation

Ribe BioGas a/s

6760 Ribe

Koldingvej 19

Telefon: 75410410

E-mail: cw@wolffbc.dk

Web: www.ribebiogas.dk