Almas Park & Fritid

Sælger til have/park

Sælger til have/park / Almas Park & Fritid

Almas Park & Fritid
FirmanavnAlmas Park & Fritid
RegionRegion Nordjylland
KategoriSælger
ArbejdstidFuld tid
Oprettet dato31.03.2023

Vi søger en dygtig og engageret sælger til vores store have/parkafdeling. Her vil du blive en del af et ungt og energisk team, hvor høj faglighed, service og samarbejde er i fokus. Du vil sammen med resten af butiksteamet være ansvarlig for at udvikle butikken og gøre den indbydende for vores kunder. Det er vigtigt for os, at vores kunder får en god oplevelse og bliver inspireret, når de besøger os.

Dine arbejdsopgaver kommer til at bestå af:
· Ekspedering og rådgivning af kunder
· Indkøb af varer hos vores leverandører
· Arbejde med de sociale medier
· Oprette varer på webshop samt vedligeholdelse heraf
· Opfyldning af varer
· Indretning af butik

Vi håber, at du:
· Er frisk og udadvendt
· Er kundeminded og vant til at håndtere kunder
· Har et godt humør og en positiv indstilling til dit arbejde og dine kollegaer
· Har lyst til at være en del af hverdagen på salgsgulvet i en butik og samtidig ønske at dygtiggøre dig indenfor faget
· Er initiativrig, pligtopfyldende og stabil
· Er en teamplayer, der gerne giver en ekstra hånd
· Har flair for IT
· Har brancheerfaring, da dette vil være en klar fordel

Som sælger i vores have/parkafdeling får du en spændende hverdag med rig mulighed for indflydelse på din afdeling. Der er ofte travlt, og derfor er det vigtigt, at du har evnen til at holde flere bolde i luften og trives i det.
Hos Almas Park & Fritid A/S er vi stolte af at være Nordjyllands største have/parkforretning og autoriseret forhandler af førende mærker som Stihl, Husqvarna og Stiga.
Vi brænder vi for vores produkter og den gode service. Vi er gode til at finde plads til smil, jokes og holdånd, også selvom vi har travlt. Vi tror på, at du vil kunne lide vores arbejdsmiljø, hvis du holder af en hverdag med mennesker og passion for dit fag, samt en hverdag hvor vi hjælper hinanden i mål.

Vil du med på holdet?
Så send din ansøgning til job@parkogfritid.dk og vedlæg gerne en kort oversigt over dine tidligere jobs.
Har du lyst til at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Henrik Østergaard på telefon +45 22 22 24 45

Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende. Samtaler gennemføres løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale.

Vores koncept:
Almas Park & Fritid A/S er et koncept, der består af ekspertiseområderne jagt, fiskeri og have-park kogt sammen til én stor specialforretning med online-salg og fysisk butik i Aalborg.        

Virksomhedsinformation

Almas Park & Fritid

9210 Aalborg SØ

Gugvej 138

Telefon: 96520300

E-mail: hjo@parkogfritid.dk

Web: www.parkogfritid.dk/