Valtec

Valtec søger to nye sælgere

Valtec søger to nye sælgere / Valtec

Valtec
FirmanavnValtec
RegionRegion Syddanmark
KategoriSalg
ArbejdstidFuld tid
Oprettet dato07.07.2021

Er du en dygtig sælger med lyst til at sælge VALTRA-traktorer, Krampe-vogne, Pöttingers store redskabsprogram og flere andre kvalitetsmærker, så er her en helt unik mulighed for at blive en del af et dynamisk team og et firma med en veldefineret og ambitiøs vækststrategi med kunderne i fokus.

Du skal primært arbejde med opsøgende salg og kundepleje til landbrugskunder, maskinstationer og entreprenører, men vi arbejder også med skovbruget, anlægsgartnere, kommuner osv., så der er nok at tage fat i.
Som sælger har du en varieret hverdag med blandt andet:
- Opsøgende salg i specifikke områder og til udvalgte kundesegmenter.
- Kundepleje af og salg til vores etablerede kunder.
- Salgsrelaterede arrangementer, demokørsler, deltagelse i udstillinger osv.
- Tilbudsgivning, værdiansættelse af brugte maskiner
- Ordreoprettelse og opfølgning i  vores ERP-system.
- Produktkurser og anden efteruddannelse.

Vi ønsker os en sælger med nogle års salgserfaring fra landbrugs- eller entreprenørbranchen. En energisk og selvmotiverende person med stort drive, teknisk flair og god talforståelse, der forfølger egne mål, men også er en ægte teamplayer og en god kollega.

Vi ser mere på dig som person end din teoretiske uddannelse, men du skal kunne anvende relevante IT-baserede salgsværktøjer. Du skal være god til at kommunikere på alle niveauer. Hvis du forstår/taler engelsk, er det en fordel, for vi deltager på messer og i uddannelsesforløb i udlandet.

Du kommer til at referere direkte til vores salgschef og bliver tilknyttet afdelingen i Skanderborg eller Gravens, men er meget på farten, så din bopæl er ikke afgørende
Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og erfaring

Ring til salgschef Knud Rughave på 30 35 77 85 for at høre mere om jobbet, eller send din motiverede ansøgning med relevante referencer til kr@tbs.dk hurtigst muligt.
Vi ansætter, når vi har fundet de rette til jobbene.
Alle henvendelser behandles fortroligt.

Se mere på www.valtec.dk

Skriv venligst i ansøgningen, at jobopslaget er set på branchejob.dk

Virksomhedsinformation

Valtec

6040 Egtved

Bramdrupvej 33

Telefon: 75 55 42 66

E-mail: aj@tbs.dk

Web: www.valtec.dk