Grimme Skandinavien

Vi søger en udadvendt og disciplineret medarbejder til vores HR- og lønafdeling

Vi søger en udadvendt og disciplineret medarbejder til vores HR- og lønafdeling / Grimme Skandinavien

Grimme Skandinavien
FirmanavnGrimme Skandinavien
RegionRegion Midtjylland
KategoriKontor og økonomi
ArbejdstidFuld tid
Oprettet dato06.05.2022

Kan du lide at arbejde selvstændigt og trives du med at arbejde på tværs af en hel organisation? Har du flair for lønadministration og vil du gerne arbejde med HR-relaterede opgaver? Så er der hos GRIMME Skandinavien i Rødkærsbro, en helt unik mulighed for at komme til at arbejde med hele paletten inden for løn og HR.

Du bliver en del af vores administrations- og økonomiafdeling med 7 kollegaer, hvoraf løn og HR bliver dit ansvarsområde. Du vil i vores virksomhed møde 67 engagerede og dygtige kollegaer med forskellige fagligheder og ansættelsesformer, hvilket betyder at du får berøring med forskellige kontrakter, overenskomster samt lønfaglige og juridiske områder. Derudover agerer du sparring med vores eksterne løn samarbejdspartnere i Finland, Norge og Sverige hvor 9 af vores kollegaer er ansat.

Du bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø i en solid virksomhed med over 100 års erfaring. Vores vigtigste aktiv er vores medarbejdere, derfor har vi stor fokus på den enkelte medarbejders udvikling og trivsel. Vi arbejder for at fremme en kultur, hvor man respekterer og hjælper hinanden.

Følgende opgaver vil du møde på en helt almindelig arbejdsdag:
• Udarbejdelse af time- og funktionærløn i Danmark
• Time- og fraværsregistrering
• Kontaktperson til vores udenlandske lønpartnere
• Lettere bogføring
• Sørge for at holde dig opdateret på vores pensions- og sundhedsordninger
• Koordinering og booking af uddannelser og kurser
• Refusionssøgning ved sygdom, barsel og uddannelse
• Tovholder ved MUS og LUS samtaler, on-boarding forløb samt trivselssamtaler
• Udarbejdelse af ansættelseskontrakter samt øvrige personaledokumenter
• Vedligeholdelse af alle stamdata, personalehåndbog etc.
• Vedligehold og udvikling af vores intranet ZiiK

Nysgerrig og ansvarsfuld
Vi søger en kollega der holder sig ajour med personalejura og som er nysgerrig på hele lønprocessen. Du er en naturlig sparringspartner for dine kollegaer inden for HR og løn og det er meget vigtigt, at du altid følger op på alle spørgsmål og opgaver. Derudover kender du betydningen af fortrolig håndtering af personfølsomme oplysninger. 

• Din formelle baggrund er ikke væsentlig, men vi vil gerne, at du har nogle års erfaring som lønbogholder – gerne med en regnskabsmæssig baggrund
• Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Visma DataLøn og Dataløn HR
• Du kommunikerer stærkt på dansk, både mundtlig og på skrift
• Du er daglig bruger af Office-pakken
• Du har et godt kendskab til lovgivning på personaleområdet og forstår at tilegne dig ny viden og omsætte den i praksis
• Det vil være en fordel hvis du har flair for IT. Vi arbejder bl.a. i Axapta.

Som person er du løsningsorienteret, omgængelig og du får helt naturligt både ledelsens og medarbejdernes tillid og respekt.

Vi tilbyder:
En fast stilling på fuldtid i en aktiv og løsningsorienteret virksomhed, hvor du i høj grad får mulighed for at få indflydelse.

Du bliver ansat i GRIMME Skandinavien A/S, hvor din daglige arbejdsplads vil være i Rødkærsbro. 

Konkurrencedygtig lønpakke iht. kvalifikationer, inkl. pension- og sundhedsordning.

Annoncen er aktiv til og med den 31. maj 2022 – men ansøgninger behandles løbende og vi ansætter så snart, vi har fundet den rette til stillingen.

Du sender din ansøgning og dit CV til Lene Dalby Wille på ldw@grimme.dk og du er altid velkommen til at ringe på 2389 7023, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om GRIMME Skandinavien
Siden virksomheden blev etableret af Christen Hylleberg som Hylleberg Maskinfabrik i 1919, har den været igennem en stor udvikling. Én ting har dog ikke ændret sig i løbet af virksomhedens 100 år – nemlig, at kunderne gennem GRIMME Skandinavien har den direkte vej til specialisten.

Virksomheden leverer og servicerer specialmaskiner til kartoffel- og roe avl samt til tørring, opbevaring og køling af kartofler, løg og gulerødder. Du kan læse mere om virksomheden på www.grimme.dk



Virksomhedsinformation

Grimme Skandinavien

8840 Rødkærsbro

Løvhegnet 9-11

Telefon: 86 65 84 99

E-mail: marketing@grimme.dk

Web: www.grimme.dk